Museumsbrev nr. 7 - 2019
 

 

Indeholder:

Fondens formand afgået ved døden.

Kontingent opkrævning.

Beretning fra generalforsamlingen.

Referat fra generalforsamlingen.

Etablering af Gram Contractors.

Aage Grams efterladte breve.

Sådan begyndte det.

Fondens formand afgået ved døden.

Pludselig og uventet er formanden for Fonden Brødrene Grams historiske Arkiv og Museum Niels Gregers Nielsen afgået ved døden. Han var på arbejde i haven, da hustruen fandt ham død.

I mange år var Gregers Nielsen, som han normalt kaldtes, montør og montageleder af industrianlæg, og kom på den måde rundt over hele kloden. Efter at have trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet har han i de sidste mange år særligt medvirket i arbejdet for museet. Som formand for Fonden siden 2014 ydede han en stor og særdeles værdifuld indsats. Han formåede at få arkiv og museum til at fremstå interessant og værdigt, såvel over for de tidligere medarbejdere, der er engagerede i arkiv og museum, som over for de kredse, Fonden har kontakt med udadtil. Ikke mindst har besøg af mange gæster i museet været præget af hans gode måde at fortælle om firmaet og fremvise museets genstande på.

Der er meget at sige ham tak for.

På Museumsforeningens vegne.

Jens Z. Dalgaard

formand

Erik Christensen

næstformand

Kontingent opkrævning.

Et nyt foreningsår er begyndt, og så anmoder vi om medlemskontingent. Beløbet bedes betalt snarest – helst inden 1. april. I vores regnskab kan vi se, at der sidste år er betalt kr. 100, og det beløb er du velkommen til at betale igen i år, hvis du ikke vil ”donere” et højere beløb som f. eks. 150 kr.? Vore kontingentsatser er 100 kr. for enkeltmedlemmer, 150 kr. for husstandsmedlemmer, men flere vælger at betale os lidt ekstra. Alle beløb modtages med tak.

Vi er gået over til et nyt betalingssystem af 2 grunde. Indbetalingskort udgår som en fremtidig betalingsmulighed, og så sparer vi porto og køb af indbetalingskort.

Ved indbetaling skal du sikre dig, at vi kan se, hvem der beta­ler, så kontroller venligst i feltet til modtager, at dit navn står der!

Der skal indbetales til KONTO 9731 4671502566 i DANSKE BANK.

Spørgsmål om betaling eller andet kan sendes til vores mail: arkmusgram@gmail.com eller pr. telefon til undertegnede nr. 30647468.

E-mail kampagnen.

Til de medlemmer, som modtager post fra os via postvæsenet, skrev vi, om vi kunne få deres mailadresse, så vi fremover kunne sende elektronisk. Vi har fået 9 nye mailadresser, det er vi glade for, for vi vil spare, hvor vi kan, også på porto og papir!

Jens Z. Dalgaard (formand)

Bestyrelsens beretning for 2018.

 


Ærede medlemmer.

Som foreningens formand har jeg hermed fornøjelsen at fremføre bestyrelsens beretning for året, der er gået.

Foreningens medlemstal er 112, heraf 2 virksomhedsmedlemmer. Det er nogenlunde som sidste år, hvor der var 111 medlemmer i alt. Vi må nok sige, at nyhedens interesse ikke er der mere, og vi er tilfredse med, at så mange støtter vores arbejde. Måske skyldes det blivende medlemstal, at vi holdt GRAM-træf, og at vi løbende udsender medlemsbreve.

I året, der er gået, har vores største projekt, hvis vi kan kal­de det sådan, været GRAM-træffet.

Bestyrelsen besluttede på et tidligt tidspunkt at udpege en ansvarlig person for opgavens gennemførelse, for for mange kokke fordærver maden. Der må ikke herske tvivl om, hvem der har ansvaret!

Vi betroede opgaven til Joannes Niclasen, og vi vil udtrykke vo­res fulde tilfredshed med hans opgaveløsning. Joannes sammensatte en gruppe, der blev udvidet efter behov, som skulle tage sig af forskellige funktioner, som han ikke selv tog sig af.

Fra bestyrelsen er vi absolut tilfredse med arrangementet. Der var 2 indlæg eller foredrag, kan vi også kalde det, der blev fremført professionelt og meget levende. Vigtigt var det også, at tidligere kolleger kunne hilse på hinanden og genopfriske minder fra den fælles arbejdsplads. Det er vores opfattelse, at der blandt de fremmødte var interesserede og havde positive me­ninger om arrangementet.

Vi har skønnet, at der var fremmødt ca. 100 deltagere.

ET GODT TRÆF.

Spørgsmålet er, om vi måske fremover skal holde nogle hyppigere og mindre ambitiøse TRÆF?

I er velkomne med input til bestyrelsen i aften eller ved senere lejligheder.

Vi fik i årets løb udsendt 3 medlemsbreve. Nr. 4 med årsberet­ning og referat af generalforsamlingen. Nr. 5 og 6 med histori­er med relation til Brødrene Gram. Tak til bidragyderne for dem.

Om økonomien vil I høre nærmere, når kassereren aflægger regn­skabet, men det kan oplyses, at de gode år med overskud er for­bi. GRAM-træffet kostede ca. kr. 12.000 og så kan Fonden ikke få det til at løbe rundt mere. I det forløbne år har vi ydet et tilskud på kr. 5.000 som følge af Fondens faldende indtægter og stigende udgifter. I Museumsforeningen, vil vi forsøge, såvidt muligt, at anvende elektronisk post for at holde portoudgifterne nede.

Referat af den ordinære generalforsamling den 13/2 2019.

Der var mødt 15 medlemmer af foreningen. Formanden Jens Z. Dalgaard, bød velkommen og indledte med at mindes Knud Skou og Bent Jensen, der begge døde i 2018, og som havde ydet en særdeles stor indsats for arkiv og museum. Forsamlingen rejste sig.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent og stemmetæller. Poul Madsen valgtes til dirigent og konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig og rettidig indkaldt.

    Erika Sørensen valgtes som stemmetæller.

  1. Beretning om det forløbne år i foreningen. Formanden aflag­de bestyrelsens beretning for 2018, der vedlægges som bi­lag. Beretningen blev enstemmigt godkendt.

  1. Fremlæggelse af revideret regnskab for foreningen. Kassere­ren, Joannes Niclasen, fremlagde det reviderede regnskab, der viste et driftsunderskud på kr. 7302, hovedsagelig som følge af Gram-træffet i marts. Underskuddet dækkes af egen­kapitalen, der pr. 31/12 2018 androg kr. 177.707. Regnska­bet godkendtes enstemmigt.

  2. Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslog uændret kontingent: kr. 100 for enkeltpersoner og kr. 150 for hus­standen. Virksomheder og foreninger efter nærmere aftale. Dette vedtoges enstemmigt. Formanden oplyste, at besty­relsen har til hensigt at gå over til bankindbetaling i stedet for indbetalingskort for at spare porto.

  3. Valg af bestyrelse og -suppleanter. Jens Z. Dalgaard og Joannes Niclasen valgtes enstemmigt. Jørgen Christensen nyvalgtes som suppleant.

  4. Valg af revisor og -suppleant. Bent Olsen og Finn Schmidt havde meddelt, at de ikke ønskede genvalg. I deres sted valgtes Egon Jørgensen som revisor og Dennis Hansen som suppleant.

  5. Indkomne forslag. Der var ikke indkommet forslag til bestyrelsen.

  6. Eventuelt. Fondsbestyrelsens formanden, Niels Gregers Nielsen, redegjorde for nogle emner, Fonden har beskæftiget sig med i 2018 og nævnte bl.a. en mindetavle over afdøde i arkiv og museum. Desuden en erindringscafe for demente, der tidligere havde været ansat hos Brødrene Gram. Projektet er opgivet efter meddelelse fra Kommunen. Der udspandt sig en drøftelse om parkeringsforholdene omkring museet, og det oplystes, at brugerne af bygningen formentlig vil fremsende en fælles skrivelse til Kommunen.

Det drøftedes, om næste Gram-træf burde holdes hyppigere end hvert 5. år. Det var der tilslutning til, og bestyrelsen arbejder videre med sagen.

Da der ikke var yderligere punkter til behandling, afsluttede dirigenten generalforsamlingen.

Formanden rettede en tak til den afgående revisor og suppleant.

Generalforsamlingen hævet.

Vojens den 14/2 2019.

Erik Christensen, referent.

Poul Madsen, dirigent.

Etablering af Gram Contractors.

Af Finn Lindby

I begyndelsen af 1989 blev det besluttet at udskille salg af kø­leanlæg og projektafdeling i Danmark i en selvstændig division. Den daværende direktion bad mig om at være chef for den nye division, men det var en betingelse, at jeg samtidig skulle være chef for divisionens salg. Hidtil havde jeg været salgsingeniør for køleanlæg her i landet, og var derfor godt inde i området.

Jeg skulle opbygge en organisation for den nye division, og det indebar bl.a. udarbejdelse af divisionens budget. Søren Gram og Alex Rasmussen hjalp jeg med det første udkast, og Alex Rasmus­sen udtrykte det diplomatisk på den måde, at hvis det går godt, så får du champagne og kransekage, og hvis det går galt, får du et spar bagi.

I april 1989 havde vi organisationen på plads, og den 4. maj 1990 holdt vi indvielse i den sekskantede kantinebygning i Ham­melev, som Brødrene Gram Invest A/S havde bygget til os.

Inden udflytningen til Hammelev havde vi fået lagt eksportsalg og projekt af industrianlæg oven i hatten, således at industri­fabrikken skulle koncentrere sig om komponentsalg.

Strategien for eksportsalget var, at vi skulle rette os mod Øst­europa og Mellemøsten, mens salget i Danmark som hidtil kørte på skinner.

Salg i Østeuropa.

Indtil Murens fald i 1989 var Brødrene Gram A/S i gang i Østeu­ropa, hvor specielt Polen var interessant, men betingelserne svære. Eksportchef Ole Spetzler travede tæpperne på de statslige indkøbskontorer tynde, idet der ingen mulighed var for kontakt med slutbruger. Men på trods af disse vanskelige vilkår leverede Gram i samarbejde med østrigske og tyske totalleverandører en del frostlagre til det polske marked.

Etablering af kontor i Warszawa.

I 1990 etablerede vi os i LIM centret i Warszawa, et helt nyt højhusbyggeri i centrum. Luftfartselskabet LOT og hotelkæden Marriot rådede over de fleste etager. Vi lejede et rigtig godt kontor på 13. etage. Det var stort for vores polske kunder at besøge os i LIM centret, idet det var flot og det første egent­lige højhus i Polen. Et besøg i Marriots restaurant var yderst velset.

Ansættelse af polsk manager.

Fra den tid, hvor Ole Spetzler sled tæpperne tynde på de stats­lige indkøbskontorer, havde han fået kontakt til en embedsmand i en ledende stilling i det statslige indkøbskontor i Landbrugsmi­nisteriet i Warszawa, Bohdan Czerkwinski. Han havde hjulpet os med at få tingene til at glide lettere.

Ham ansatte vi som manager for vort nye branch office, og han havde rigtig gode kontakter til nye private potentielle kunder.

Det østrigske firma IBG.

Spetzler havde arbejdet sammen med et østrigsk entreprenørfirma fra Wien, som nu planlagde at gå ind i landbrugssektoren på det polske marked med nøglefærdige køle- og frysehuse og med gode finansieringsmuligheder via østrigske og tyske banker.

IBG var et relativ nystartet firma med en meget karismatisk ejer, Dr. Erich Schmidt. Han var tidligere landbrugsminister i Østrig og så nu nogle muligheder østover, hvor der blæste mil­dere vinde.

Firmaets projektchef og reelle leder var Rudi Kren, og han var ikke mindre karismatisk. De to herrer og deres stab af dygtige ingeniører fra Østrig, Ungarn, Rumænien og Rusland skulle vi i årene fremover få et godt samarbejde med. Det var ikke kedeligt.

I det samarbejde, IGB og Contractors havde i årene 1989 til 1996, leverede Contractors køleanlæg til over 50 køle/frysehuse i Polen. Tilsvarende 6 til 10 i Ungarn og Rumænien. Vi har ikke det helt nøjagtige antal, idet York i 1996 overtog al vor doku­mentation. Som et kuriosum kan tilføjes, at York også var repræ­senteret med en salgsafdeling i Polen. Vi var bekendt med, at York har leveret et anlæg i samme periode. Når vi var i konkur­rence med dem, mente Spetzler og Czerwinski, at det var som at stjæle slik fra små børn. At York siden skulle overtage GRAM, var helt utænkeligt for os dengang.

En episode med Rudi Kren.

Vi var i opstartsfasen en tidlig sommerdag i Polen. Vor super­visor og 10 polske svejsere var klar til at gå i gang, men der manglede nogle længder rør!!!

Langt den overvejende del af polakkerne er katolikker. Det giver sig ofte udtryk ved nogle store og flotte kirker, og således også i den pågældende by. Kirken var under renovering, og jeg havde godt bemærket et stort stillads med gangbroer og rækværk. Det så meget professionelt ud.

Da jeg passerede kirken næste dag på vej fra hotellet til frysehuset, var en del af stilladset demonteret. Rudi Kren havde ind­gået en deal med præsten. Vi havde fået de rør, vi skulle bruge, og de var godkendte, og alle var glade. Vi fik afleveret anlæg­get til tiden. Sådan var Rudi Kren. Han fandt altid en løsning, om end hans løsninger til tider var lidt utraditionelle.

Og en anden episode.

Vi var til indvielse af et meget stort frysehus i Bialystok. Spetzler, Czerwinski og jeg var sammen med de supervisorer, der havde stået for opbygning af køleanlægget, inviteret med til indvielsen. En stor fest var arrangeret på en dejlig sommerdag, og på en plads foran frysehuset var opstillet en talerstol. Den polske landbrugsminister holdt en lang tale, hvori han fremhævede det gode samarbejde mellem Polen, Østrig og Danmark. Vi var stolte over at være en del af dette samarbejde. Dr. Erik Schmidt holdt også en lang tale, og det samme gjorde byens borgmester.

Pludselig blev stilheden efter talerækken afbrudt af babu-babu og klokkeklang. En skinnende rød brandbil kom susende med Rudi Kren ved rattet. Han var brandchef i det lokale frivillige brandværn i hjembyen Willendorf i Østrig. Med hjælp fra et par venner havde han renoveret en udrangeret brandbil fra korpset i Willendorf. Den blev nu højtideligt overdraget til byen Bialy­stok med venlig hilsen fra det østrigste entreprenørfirma IBG. Sådan noget kunne Rudi Kren også.

Stille Nacht, heilige Nacht.

Hvert år i december var Spetzler og jeg i Wien hos IBG, dels for at evaluere det år, som var gået, og dels for at afstemme for­ventningerne til det nye år. I møderne deltog altid Dr. Schmidt og Rudi Kren samt Spetzler og jeg. Yderligere deltog nogle af de ingeniører, vi var mest i kontakt med.

En aften inviterede Dr. Schmidt hele bundtet til en IBG-aften i Grinsinger, et forlystelsesområde i Wienerwald. Her nyder man i de små udskænkningssteder den lokale vin og de hjemmelavede de­likatesser. Vi havde vort eget lokale, hvor mange hvor mange na­tioner var samlet. Der var østriger, en tysker, en ungarer, en russer, fire fra Polen og den yndige Danutta fra Rumænien. Der var en rigtig god stemning, og den friske nye vin smagte bedre og bedre.

Pludselig stod der 4 musikanter i lokalet. De fire polske venner rejste sig langsomt op, og så lød sangen Stille Nacht, heilige Nacht, først på polsk, så på engelsk. Gæsterne fra andre ud­skænkningssteder strømmede til. Vi åbnede fløjdørene ud til en vidunderlig stjerneklar nat, og endnu flere kom til. Da vore fire venner så sang Stille Nacht, heilige Nacht på tysk, lød der et kor af stemmer fra haven. Det var en bevægende oplevelse. Rudi Kren vidste, at de fire ingeniører var korsangere i domkir­ken i Krakow. Så han havde arrangeret dette smukke indslag den aften i Grinsinger.

Finn Lindby, født 1940

Ansat 1965-2002

Divisionsdirektør Gram Contractors 1989-2000

Anna og Aage Grams efterladte breve.

Af Erik Christensen og Jens Z. Dalgaard.


  1. Hansen, Christian (I), Frankrig. (dansk) Sender et billede, hvorpå han står sammen med 5 kammerater.

  1. Hansen, Christian (II), Rusland. 4/12 1915, (dansk) Omtaler forholdene.

  2. Hansen, Christian (II). 18/12 1915 (dansk) I et brev på 12 sider beskriver han livet på Østfronten, herunder de mange omflytninger, han og hans kompagni udsættes for. (Forment­lig var han søn af skomager Nikolaj Hansen og beskæftiget hos Brødrene Gram før og efter krigen.)

  3. Hansen, Christian (II). Rumænien 20/1 1917 (dansk) En tur i julen gennem Ungarn til Rumænien, tilsyneladende alene, beskrives i et brev, der er på 4 sider. Han slutter med at bede Aage Gram hilse hans forældre og medarbejderne på kontoret.

  4. Hansen, Christian (II). Udateret del af et brev fra Rusland. Han har af Jensen (?) fået tilsendt en af fabrikkens kalendere

  5. Hansen, H. Lorensen, Feld-Bäckerei Kolonne 97.30/12 1917 (dansk) Takker for julepakken.

  6. Hanssen, H. P., Aabenraa, 21/2 1919. Han var sønderjydernes ubestridte leder før Genforeningen og bl.a. medlem af det tyske rigsdag. Brevet lyder således: ”Kjære H. Gram. Tak det tilsendte Materiale vedrørende Flensborg-agitationen. Det kom i rette tid og gjorde god Virkning, fordi det paa en udmærket Maade supplerede lignende Materiale, som jeg har modtaget fra Sønderborg, Graasten og Aabenraa. Med ven­lig Hilsen, Deres hengivne H. P. Hanssen.” Brevet er stilet til H. Gram, der nu formentlig var kommet hjem fra krigen.

  7. Holm, P., Moulin. 15/12 1915 (dansk) Han takker for pakker­ne og bladene og sender en venlig hilsen til hele persona­let. Det tyder således på, at han var ansat på fabrikken.

  8. Jefsen, M. C., Øst Galizien. 28/12 1915 (dansk) Takker for pakken. Beder Aage Gram om at hilse Hans Gram.

  9. Jensen, M., Søværnets kaserne, København. 17/9 1916. Fortæller om livet ved Søværnet og om bord på skibene. Han vil gerne kaste uniformen, men han skal ligge inde i 17 måneder, hvis krigen bliver ved. Formentlig har han været ansat på BG's kontor, fordi der er en hilsen til kontorper­sonalet.

  10. Jensen,M. C., Krabbesholm sanatorium.29/9 (uden årstal). Han har modtaget et brev fra Aage Gram og oplyser, at han ikke kan komme foreløbig, formentlig på arbejde, idet han er blevet indlagt.

  11. Jensen, Marie, Hamborg.1/11 1917 (dansk) Tilsyneladende er hun ansat hos BG, men i Hamborg for at besøge broderen, der er meget syg. Hun forventer dog at være tilbage mandag (den 5/11 1917).

  12. Jepsen, Chr. N., Neunkirchen. 27/12 1917 (dansk) Stilet til Hans Gram, takker for julepakken. I Aage Grams oversigt over julepakker var adressen: Landst. Jepsen, 4 Landst, Inf. Erz. Batt. 5. Komp., Neunkirchen a/Saar. Han var fra St. Tønde mejeri.

  13. Johansen, Inger, Haderslev. 13/9 1928 Brevet stilet til herr Gram, som hun har været i kontakt med for at få en anbefaling med henblik på at få arbejde i London. Men det er besværligt at få arbejdstilladelse for udlændinge. Gram anmodes om at sende en anbefaling til hjemmet i Haderslev. Hun har derfor været ansat hos BG.

  14. Juul, Sindet, Hammelev. 11/3 1920 Brev til fru Gram om tøj til konfirmander.

  15. Jürgensen. (uden fornavn), Metz. 24/12 1916. Takker for julepakken. Ønsker fabrikken godt nytår. Brevet skrevet på ubehjælpsom dansk. I Aage Grams liste over modtagere af julepakker var adressen: Kanonier Jørgensen II, Rh. Fuchs Artl. Regt. 8. I Aktiven Batt., I Batl.

  16. Kloppenborg-Skrumsager, Sigurd, Københoved.16/12 1918, Stilet til Aage Gram. Han skriver på vegne af sin far, Hans Didrik Kloppenborg-Skrumsager, der er bortrejst. Aage Gram har spurgt, om pas behøves for at passere grænsen. De danske grænsemyndigheder lader enhver, der taler dansk og ikke har noget mellemværende med myndighederne, frit passere. Det tyske pas skal man dog kunne fremlægge. Aage Gram har også spurgt om flagstangsspidsen eller en knop. Svaret er en knop. (Kloppenborg-Skumsager var preussisk landdagsmedlem og tilhørte Flensborg-folkene, der ville have Flensborg med i Danmark.)

  17. Koch, Chr. Skansepalæet, Aarhus. 15/5 1919, brev nr.2 (der må have været et tidligere, den 29/4 1919, som måske ikke er modtaget?). Han var den kommende postmester i Vojens og har set i aviserne, at der er stor mangel på levnedsmidler i Sønderjylland. Derfor bad han Aage Gram meddele nogle adresser på folk, der trænger mest i Vojens. Desuden udbeder han et rids af kontor og lejlighed, og om det er muligt at få en flink pige i huset.

  18. Koch, Christian og Ingeborg, Aarhus, 28/5 1919. Kommende postmester i Vojens, der efter Aage Grams opfordring har sendt en pakke til hver af to veteraner. Nu beder fru Koch om, at Gram er behjælpelig med at finde en ung pige til huset, og evt. også til at gøre postkontoret rent.

  19. Koch, Chr., Aarhus 13/6 1919. Beder fabrikant Gram om at være behjælpelig med køb af klaver. Også liebhaver til et gammelt chatol.

  20. Koch, Ingeborg, udateret. Hun har nu fået en ung pige i Aarhus, som flytter med til Vojens.

  21. Koch, Math., Brest Litovsk. 2/1 1916. (dansk) Takker for julepakken og omtaler forholdene i fronten og længslen efter hjemstavnen.

  22. Lassen, Rasmus, Slesvig. 21/12 1915. (dansk) Brevet er stilet til ”Gode Naboer” og indeholder en tak for julegaven og for, at familien derhjemme får stor støtte af fru og herr Gram. Han længes hjem og vil gerne have, at Gram gør endnu et forsøg på at få ham hjem.

  23. Lassen, Rasmus, Oldenburg. 18/12 1916. (dansk) Igen er brevet stilet til ”Gode Naboer” og bringer en tak for gaven og en lille bog.

  24. Lebeck, Lorenz i krigen – Flieger. 20/12 1916. (dansk) Sender en julehilsen og beklager den manglende julestemning. I Aage Grams oversigt over modtagere af julepakker er adressen: Motorradfahrer Lorenz Lebeck, Flieger Abt. (A) 250, Deutsche Feltpost 5. (Utvivlsomt er det fra Karl Lebecks far, der i en længere periode var ansat på fabrikken.)

  25. Lebeck, i krigen – Motorradfahrer. 26/12 1917 Takker for julepakken.

  26. Lebeck, Anders, Haderslev. 21/3 1919 Stilet til W. Engelbrecht i Uldal og meddeler, at der kommer tøj til Vojens-egnen, og det uddeles gennem Kvindeforeningen. Det kan hentes i Julius Nielsens forretning. (Anders Lebeck var redaktør for Dagbladet Modersmaalet i Haderslev.) På kortets anden side er med anden skrift og blyant nævnt bl.a. arbejdsbukser, skjorter, frakker.

Sådan begyndte det.

Af Erik Christensen

Forleden mødte jeg en tidligere kollega, der takkede for artik­len i medlemsbladet om Knud Skou og fortsatte: ”Men hvorfor skriver du ikke om dig selv?” Det har jeg tygget på siden og er kommet til det resultat, at det måske godt kunne interessere an­dre.

Det er efterhånden mere end 69 år, siden jeg første gang trådte ind ad døren hos Brødrene Gram A/S. Men først lidt min baggrund.

Jeg er født i 1927 i Haderslev, hvor min far var købmand. I 1939 kom jeg på Katedralskolen og sluttede som student i 1946. Indtil et halvt år tidligere havde jeg vaklet mellem at læse historie eller gå handelsvejen. Men i januar 1946 traf jeg min beslutning om at gå på Handelshøjskolen i København (nu CBS) og derfra tage Handelshøjskolens Afgangseksamen (HA), et studium, der var nor­meret til 3 år på fuld tid.

Efter veloverstået eksamen i 1949 måtte jeg – i lighed med andre unge førlige mænd – aftjene min værnepligt, og det blev i For­plejningskorpset, hvor hovedopgaven var at stå for Hærens regn­skab. Efter 2 måneders rekruttid i Aalborg og 3 måneders skole­gang på Kastellet i København, blev jeg efter eget ønske place­ret på Haderslev Kaserne, hvor jeg sammen med en kollega stod for 2. regiments regnskab, hvorunder Flyvestation Skrydstrup dengang hørte.

Til drøftelse i København.

Det var ikke min hensigt at blive hos militæret, selvom jeg fik opfordringer til det. I stedet ville jeg ud i erhvervslivet sna­rest muligt, og i januar 1950 tog jeg til København og talte med en af mine tidligere lærere på Handelshøjskolen, docent i regn­skabsvæsen, Palle Hansen. Efter at have konfereret med et karto­tekskort ville han godt formidle en kontakt.

Han kontaktede direktør Willy Schmidt, Dansk Organisations In­stitut i København, og endnu samme dag fik jeg en samtale med Willy Schmidt. Han ville godt ansætte mig som konsulent, men først skulle jeg ud i erhvervslivet for at få praktisk erfaring.

Efter min mening skulle det helst være i Sønderjylland, og kunne det ikke lade sig gøre, så i København. Han henviste til en fa­brik i Haderslev, hvor man var i gang med at indføre et nyt løn­system, og til Brødrene Gram A/S i Vojens, som man ligeledes havde samarbejdet med. Hvis jeg ville til Vojens, skulle jeg henvende mig til prokurist Maren Nybroe, og jeg måtte gerne hilse fra Willy Schmidt. Hvad jeg dengang ikke vidste var, at han var fra Vojens og havde gået i skole med Maren Nybroe.

Søgte stilling i Haderslev og Vojens.

Først henvendte jeg mig til fabrikken i Haderslev, hvor man var i gang med at indføre et nyt lønsystem. Jeg havde en drøftelse med direktøren, men måtte konstatere, at man ikke havde behov for min arbejdskraft.

Senere samme dag tog jeg til Vojens og havde en samtale med Ma­ren Nybroe. Vi drøftede mine ønsker og firmaets behov, og resul­tatet blev, at jeg fra 1. maj 1950 blev ansat som afdelingsleder i lagerkartoteket. Det var en afdeling, hvor 4-5 medarbejdere registrerede til- og afgang fra lagrene og gav indkøbsafdelingen og produktionsplanlægningen besked om fremtidige behov. Fru Ny­broe havde tidligere selv været beskæftiget med dette arbejde, og derfor vidste hun god besked. Vi blev enige om vilkårene for min ansættelse, og efter at være hjemsendt fra militæret i slut­ningen af april begyndte jeg som aftalt den 1. maj 1950.

Den første tid hos Brødrene Gram A/S:

Fru Nybroe tog imod mig, da jeg ankom. Hun viste mig min fremti­dige arbejdsplads, og jeg hilste på afdelingens ansatte og andre medarbejdere på kontoret.


Samme dag begyndte en anden medarbejder i firmaet, driftsingeni­ør Knud Skjøde Knudsen. Han fik bl. a. ansvaret for køb af ma­skiner i fabrikken, ligesom nybyggeri sorterede under ham, og netop i de år blev der bygget meget. På ”Marken”, som man den­gang kaldte det nyerhvervede Bregnbjergområde, havde man i 1949 som det første bygget en varmecentral, og var nu i gang med at opføre de 3 første haller. Så der var nok at tage fat på.

Mit daglige arbejde.

Der var ikke de store udfordringer i arbejdet i lagerkartoteket. Til- og afgang på lagrene, prissætning og registrering af frem­tidige behov var ikke særlig kompliceret. Det varede dog ikke længe, før Maren Nybroe pålagde mig opgaver, der var mere udfor­drende, og hvor jeg kunne anvende min viden fra Handelshøjsko­len.

I en ny stilling som afdelingschef.

Den 1. juli 1952 døde kontorchef Hans Winterskov pludselig i en alder af 50 år. Han havde haft ansvaret for bl. a. indkøb, løn­ningskontor for timelønnede, prissætning af leverede varer og arbejde, efterkalkulation af ordrer og produkter, korrespondance m.v., alt i alt vel omkring 25 personer.

Dagen efter blev jeg kaldt op til fru Nybroe, der ligesom sin far, fabrikant Aage Gram, havde kontor på 1. sal i den forholds­vis nye administrationsbygning i Vestergade. Hun spurgte mig, om jeg ville overtage Winterskovs arbejde med omgående virkning, og efter at vi var blevet enige om vilkårene, startede jeg i mit nye job dagen efter som afdelingschef. Jeg var kun 24 år og hav­de i mit område medarbejdere, der var mere end dobbelt så gamle som mig.

Nogle dage senere kom fabrikant Gram ind på mit kontor, ledsaget af sin tro følgesvend, en hund af mellemstørrelse. Han spurgte mig, hvordan det gik. Jeg svarede, at jeg syntes, det gik udmær­ket, hvortil han tilføjede: ”Ja, De har vel egentlig kun den fejl, at De er vel ung til stillingen, men det kan De jo ikke selv gøre for. Held og lykke med arbejdet.”

Således gik de 2 første år hos Brødrene Gram A/S.

Erik Christensen, født 1927

ansat 1950-1988, adm. Direktør 1982-1988

Medlem af bestyrelsen 1980-1995

VENLIGST HUSK KONTINGENTBETALING.