Fra landsby til industriby

Tidslinje

Tryk på tidslinjens punkter for at få uddybende information

Tidlige dage

Tidlige dage

I 1800-tallet:

Ser man på ældre (fra midten af 1800-tallet) kort over Sønderjylland (Nordschleswig) fra før jernbanens indtog, så findes der ikke nogen by ved navn Woyens, endsige de nuværende kendte veje. Det nærmeste man kunne komme Woyens var en gård som eksisterer selv i dag, nemlig Woyensgaard (Vojensgård). Skal man finde historisk beboelse i området, skal man lidt sydpå til Over Jerstal hvor man bl.a. har fundet bronzealder grave.

På det areal som Vojens nu dækker har der ligget følgende gårde, ud over Vojensgård, nemlig Billundgård, Michelsens gård og Paulsbjerg. (Flere detaljer finder du på dette link). Byens grundlægger blev Peter Nicolaysen Lagoni, der på trods af navnet er pæredansk, idet han stammer fra Hyrup og er blev døbt i Bevtoft kirke.

1861:

Rygterne var begyndt at svirre: Man agtede at bygge en jernbane, i første omgang nord/syd som et led i industrialiseringen. Dette kom Peter N. Lagoni for øre, og han havde erhvervet sig en lille formue, ved noget så eksotisk, som guldgraveri. Så han sadlede hesten for at opkøbte en del (billig) jord fra Billundgård.

1862:

Her blev kontrakten om bygningen af jernbanen endelig indgået med det engelske entreprenørselskab Peto, Brassey & Betts, der lokalt skiftede navn til Det Nordslesvigske Jernbaneselskab.

1864:

Den sydlige strækning af jernbanen blev færdig inklusive banegården i Vojens, mens den nordgående del blev først færdig 1866. Det var også i 1866 af linjen til Haderslev blev fuldført. Så disse byggerier førte jo en masse aktiviteter med sig og dermed også en del arbejdere (i dag ville man nok kalde dem ”banebisser”).

Det er jo også dette år at Sønderjylland under navnet Nordschleswig bliver indlemmet i det Tyske rige efter nederlaget til Preussen/Østrig.


Byens grundlæggelse

Byens grundlæggelse

1865:

Her falder handlen på plads, og Peter N. Lagoni erhverver sig en stor del af de arealer som Vojens i dag ligger på. Det er også dette år han beslutter at opføre en kro som han senere får bevillingen til.

Det betyder derfor, at året 1865 må siges at være året hvor byen Vojens blev grundlagt.

Kroen lå på det, der hed Vestergade 3, der hvor der nu ligger en Netto-butik mellem det daværende Hotel Pauli og jernbanen (den lille stump Vestergade, der går op forbi p-pladsen ved Lidl supermarkedet, og tilsvarende stump Østergade på den anden side af banen er faktisk den gamle hovedgade gennem Vojens, og lige nord for viadukten lå den første station på den østlige side af banen).

Bygningen på Vestergade 3 tjente efterfølgende mange andre formål, som billedet viser, bl.a. for trikotage & manufakturhandler Marius Schmidt.

Det viser sig hurtigt, at Vojens allerede dengang var et naturligt jernbaneknudepunkt, idet byen og stationen blev brugt som udgangspunkt for de materialer der skulle fragtes nordpå til banens videre udbygning. Så den oprindelige træbygning blev dette år erstattet af en mere varig stationsbygning m.m.

Byen har ved sin grundlæggelse 265 indbyggere.

1869:

Her kommer flere bygninger til, bl.a. slagter Jacob Christian Berendsen på Østergade 3.

1870:

Her opføres en ny kro, Hotel Pauli, da kroen Vestergade 3 nu tjente andre formål. Ludvig J. Schmidt startede sin blandede landhandel, Vojens Mølle, Julius Nielsen startede et smøreksport firma, og flere andre virksomheder kom til. Det har set nogenlunde ud som motivet på dette postkort fra den tid – en rigtig landsbyidyl.

1885:

Ifølge Statistik des Deutschen Reich var der i banens betjeningsområde (Bahnhof der Linien Neumünster-Vamdrup und Woyens-Hadersleben der Preußischen Staatsbahn, Nebenzollamt I) i alt 585 indbyggere.

1897

Anlægsarbejdet påbegyndtes til linjeføringen for "Æ’ Kleinbahn" (amtsbanen) også kaldet lillebanen eller ”Perle” fra Haderslev via Vojens til Rødding. Året efter opførtes amtsbanegården et par hundrede meter syd for statsbanestationen i Vojens. Den blev et knudepunkt for den øst-vestlige smalsporede jernbane, der skulle dække lokale trafikbehov for såvel gods som passagerer.

1899

Linjen mellem Haderslev og Rødding åbnes for trafik. Hurtigt udvikler banens telefonlinje sig til et egentligt telefonnet. Hans Grams Maskinfabrik får senere telefonnr. 13.



Starten på GRAM

Starten på GRAM

1901:

Fabrikant Hans Gram byggede et maskinværksted i Vojens på 100 m2 på en grund lige overfor den nyopførte amtsbanegård, idet han forventede, at hans virksomhed ville kunne udnytte den nye infrastruktur med fjerntog på statsbanen og lokaltog på amtsbanen.

Han kunne fra starten bl.a. levere komplette mejerier. På daværende tidspunkt havde hver landsby sit eget mejeri, og ofte under beskedne kår, hvor man håndterede mælk, ost og smør, uden al nutidens højteknologiske udstyr.

1907:

Hans Grams bror, Aage Gudmund Gram indtrådte i virksomheden. Kort tid senere skiftede virksomheden navn til Brødrene Grams Maskinfabrik. Ligeledes blev produktsortimentet kraftigt udvidet.

Som det siges i annoncen: ”Mejerianlæg, Mejeri omændringer og alle slags Mejerimaskiner. Elektrisk Lys- og Kraftanlæg, Vandværksanlæg. Eksplosionsmotorer for Gas og flydende Brændstof ”. Men allerede på dette tidlige tidspunkt var interessen for køleanlæg meget stor, se jubilæumsbogen ”Gram i 100 år” .

I 1910 har byen 871 indbyggere.

1914:

Første verdenskrig bryder ud og Hans Gram indkaldes til den tyske hær. Han stationeres i den største del af krigen i Berlin, hvor han bliver chauffør for generalstaben. Aage Gram bliver undtaget fra krigstjeneste, hvorfor han kan blive i Vojens og passe fabrikken.

Nye markeder

Nye markeder

1920:

Efter krigen 1914-1918 blev der holdt afstemninger om det fremtidige tilhørsforhold, og det betød, at det der før var Nordschleswig, nu blev til Sønderjylland. Og i den forbindelse skiftede man alle tysk-klingende stednavne ud med danske, så Woyens blev til Vojens. Det betød også Brødrene Gram nu måtte til at se Tyskland som et eksportmarked.

Dette gav incitament til at udvide til øvrige markeder i verden. Takket været Hans Grams forudseenhed, så var infrastrukturen jo på plads, med jernbanen.

I 1921 har byen 935 indbyggere.

1925:

Alt imedens Danmark gik ind i industrialderen, voksede behovene på de større og større mejerier og som noget nyt også på slagterier.

Man opdagede at man havde behov for køling og frysning, noget man i første omgang klarede via fremstilling af store isblokke, som så igen blev leveret til de steder hvor der var brug for køling.

Mange steder på landet lavede man foreninger der var fælles om et kølehus (med netop daglig leverance af blokis).

Så på få centrale steder frøs man denne blokis ved hjælp af udstyr fra bl.a. Brødrene Gram i Vojens - og byen som voksede i takt med firmaet.

1930:

I 1929 dør Hans Gram uventede og alt for tidligt i København under en forretningsrejse, hvor han skulle indgå en eneforhandlingsaftale af industrikøleanlæg i Tjekkoslovakiet med industrikoncernen Skoda. Herefter omdannes virksomheden til et aktieselskab.

Nye produkt-

muligheder

Nye produktmuligheder

1935:

I byerne viste industrialiseringen sig ved, at der dukkede specialbutikker op med varer som man før hentede på landet, som ismejerier, slagterforretninger, delikatesseforretninger og lign. Disse havde alle behov for steder at opbevare deres produkter køligt. Altså begyndte man at fremstille en slags køleskabe, typisk beklædt med træ og med store tunge døre.

Senere fattede man dog også interesse for de mindre modeller af disse i store husholdninger og i landbruget.

1937:

Man havde i længere til observeret et voksende marked inden for den del af mejerisektoren, der havde med iskrem af gøre og allerede i en årrække fremstillet ”støbeforme” for en slags ”manuel” fremstilling af ispinde. Men nu så et helt nyt projekt dagens lys i form af en Ria 3 (Roterende ispinde automat). En roterende støbeform, hvor der dels var køling under den største del af formen, og varme under optagesektionen På vejen rundt kom formen forbi et fyldeapparat, der doserede den rette ismængde, en pindeisætter, for at ende ved en optager i varme sektionen. Nogle is blev dyppet i chokolade, ispindene blev så via et transportbånd overført til pakkemaskiner.

Alt dette var kun starten på et mægtigt eventyr med flere størrelser af maskiner, samt udstyr til alle de former vi i dag kender iskrem under (pinde, vafler, bægre mm.)

Der var ca. 170 ansatte dette år i Brødrene Gram.

1940:

Anden verdenskrig bryder ud. Hos Brødrene Gram var man åben for alle former for teknologi, et eksempel herpå er, at man også fremstillede gasgeneratorer til benzindrevne køretøjer, da benzin jo var en mangelvare under krigen. Så da man havde gode ressourcer af træ i Danmark, var det en oplagt løsning at udvinde gas heraf.

Fabrikken og byen får vokseværk

Fabrikken og byen får vokseværk

1950:

Nu fattede man interesse for at producere køleskabe til husholdningen, de første var såkaldte isskabe efter samme princip som ishusene. De havde en isolering af glasuld der var meget tyk, og som ofte blev våd og dermed uden virkning.

Medarbejderstaben var nu oppe på 353. Byens indbyggertal var 2138.

1961:

Her opførtes køleskabsfabrikken, og der gik virkelig masseproduktion i køleskabe, som vi kender dem i dag. Dog med helt nye teknologier, man udnyttede plastic til inderboksen, polyuretanskum til isolering, og som noget helt nyt; små hermetiske kompressorer (hvor motor, kompressor og bevægelige dele er lukket inde i en lukket beholder). Disse er meget driftssikre. Brødrene Gram har selv fremstillet sådanne hermetiske kompressorer indtil de ikke længere var konkurrencedygtige.

1966:

Vojens gamle station falder, og sammen med den, det gamle Hotel Vojens og de andre bygninger omkring jernbanen, idet der skal bygges en ny baneunderføring i form af en viadukt på stedet, og en ny station.

Det er også dette år, at en helt ny type køleskabe ser dagens lys, de såkaldte ”Multiline” med opskummede kabinetter, og de smarte multibokse, som kunne stilles på bordet, direkte fra køleskabsdøren.

Med denne serie slog GRAM konkurrenterne af markedet.

Vi nærmer os nu et antal medarbejdere (omregnet til heltidsstillinger) på 2000.

1967:

Den nye stationsbygning, som også indeholder et postkontor, tages i brug, og et ønske om en ny station helt tilbage fra 1920'erne er gået i opfyldelse.

Mere succes

Mere succes

1967:

Der serieproduceres nye modeller af store køle- og fryseskabe til hoteller, kantiner, foreninger osv. Man lavede også specialmøbler til smørrebrødsforretninger og andre målgrupper.

1969:

Her tog man hul på en helt ny æra inden for butiksverdenen, man begyndte at fremstille køle/fryse gondoler efter helt nye principper, så de kunne sammenbygges i stort set uendelige lange rækker. Først kom Mini-serien, så fulgte logisk nok Medi- og Maxi-serierne.

1972:

På industrisiden er nyt udstyr til at tilfredsstille den moderne slagteindustri, blandt andet frysetunneller og pladefrysere.

Et andet stort produkt er skælismaskiner, som i starten mest var til nedkøling af fisk, men senere blev et must til bl.a. slagteriernes hurtig-hakkere.

Vojens er i mellemtiden vokset til en god stor provinsby, med ca. 16000 indbyggere i storkommunen, heraf 6960 i selve byen.

Efter de 100 år

Efter de 100 år

1981:

Det moderne industrisamfund som Vojens har udviklet sig til gennem sin industri, herunder især Brødrene Gram A/S, er nu oppe på sit maksimum, idet storkommunen har ca. 17500 indbyggere, heraf 7816 i byen, og hos Brødrene Gram er man også på maksimum ca. 3500 medarbejdere (konverteret til fuldtidsstillinger = 3200).

2005:

De sidste tal før sammenlægningen med Haderslev Kommune var 16.792 indbyggere i storkommunen, heraf er de 6.850 indbyggere i selve byen.

2024:

I dag - 2024 - har Vojens by nogenlunde bevaret sin størrelse med 7.545 indbyggere, men hvor der tidligere var en stor netto ind-pendling til de større virksomheder som Gram A/S, Andelssvineslagteriet, Skousen Husholdningsmaskiner m.fl. så er dette i dag vendt, så Vojens har en stor netto ud-pendling af arbejdskraft.

Har du spørgsmål

Kontakt os på mail og telefon


© All Copyrights 2024 - Brødrene Grams Historiske Arkiv og Museum